Hvem er vi?
Vi hedder Stilken, og er Væksthusets vuggestue. Vi er én stor stue, hvor alle børn og voksne kender hinanden.
Hos os får I, dygtige og nærværende pædagoger, som er gode til at skabe tryghed og små hjerterum, hvor der er plads til at dit barn kan udvikle sig selvstændigt i store og små børnefællesskaber.
Samling
Vi ser gerne at I afleverer jeres barn senest kl. 08.30, da vi så vidt muligt gerne vil undgå forstyrrelser i det pædagogiske arbejde, som vi laver med børnene under samling
Vi lægger stor vægt på medbestemmelse under vores samlinger. Konkret vil det sige at børnene er med, til at vælge nogle af de sange som vi skal synge.
Vi synger og øver månedens sang og rim - øver ugens dage og måneder - snakker om hvilke børn der er kommet og hvem der mangler - snakker om hvad vi skal i dag, og gennemgår dagen ud fra piktogrammer - taler om dagens vejr og påklædning og som slutning på samlingen synger vi vores madsang, inden vi går til bords og spiser formiddagsmad. Dette er et fast ritual i Væksthusets vuggestue og børnehave.
Aktiviteter
Om formiddagen deler vi os op i vores Lillegruppe og Storegruppe. Her vil der være tilrettelagt pædagogiske aktiviteter, med afsæt i de 6 læreplanstemaer, som er tilpasset børnenes nærmeste udviklings zone.
Lillegruppe
Her har vi fokus på at børnene skal lære at gå i vuggestue, og lære vores rutiner m.m. at kende, samt at danne sociale relationer, med andre børn og voksne bl.a. igennem leg.
Storegruppe
Her har vi fokus på at skabe en rød tråd mellem vuggestue og børnehave. Vi har et øget fokus på selvhjulpenhed og selvstændighed, som forbereder børnene til børnehavelivet. For at gøre overgangen til børnehaven så glidende som muligt, lægger vi stor vægt på at have ugentlig brobygning.
Fælles for begge grupper er, at vi har et stort fokus på sprog, dette ved bl.a. at have en ugentlig sprogdag. Denne dag kan bl.a. indeholde dialogisk læsning, diverse spil og vokseninitieret lege med sprog i højsædet.
Putning
Vi starter med at gøre de mindste, der skal sove i krybber og barnevogne, klar til at sove ca. kl. 11.15. De større børn går ind og finder deres madras ca. kl. 11.50, her vil 1-2 voksne følge dem ind, og sidde ved dem ca. 30 min, imens de falder i søvn.
En dag i Vuggestuen
Kl. 06.30 Væksthuset åbner
Kl. 06.45 - 07.30 morgenmad
Kl. 08:45 - 09.15 samling og formiddagsmad
Kl. 09.15 Pædagogiske tilrettelagte aktiviteter
Kl. 10:45 Frokost
Kl. 11:15 Putning af de mindste børn
Kl. 11:50 Putning af de store børn
Kl. 14:00 Eftermiddagsmad
Kl. 14.30 Eftermiddags leg
Kl. 15:30 børnehaven og vuggestuen er sammen.
Kl. 16.30 (fredag kl. 16.00) Væksthuset lukker
