Hej & Velkommen til Helsinge børnehuse 

Vi glæder os til at fortælle lidt om os.
Her på siden vil du kunne finde information om hvem vi er og hvad vi kan tilbyde jeres familie. 

For at blive til noget skal man først blive til nogen

Vi som mennesker og især børn som ”nye” mennesker skal finde sig selv.
I Helsinge Børnehuse arbejder vi pædagogisk og strategisk for at barnet skal udvikle sig og finde frem til den de er.
Vores pædagogik tager udgangspunkt i den enkelte, og vi ønsker, at alle børn skal opleve, hvad de er gode til og hvad, de kan lide, for at finde frem til hvem, de er.

Børn vokser, når de oplever, at de lykkes.
En af de større udfordringer, der er i et barns liv, er de mange skift, de har i deres første leveår.
I Helsinge børnehuse gør vi op med de skift og har struktureret en hverdag, hvor der altid er kendte voksne, og hvor overgangen fra vuggestue til børnehave og ligeledes fra børnehave til skole bliver flydende.

”Alle har ret til en Alfred”

I Helsinge Børnehuse er vi inspireret af dette ordsprog, der kommer af Emil fra Lønneberg.
Med det mener vi, at alle børn uanset udfordringer eller kompetencer har krav på en voksen, som er deres og kan lide dem for det liv, de er.

Tak for din tid,

Lene Nygaard Otto - Leder af Helsinge børnehuse.